top of page

OM MIG

lenr5_edited_edited.jpg

Min fornemste opgave er at skabe velvære hos mine klienter ved hjælp af en smertelindrende, dybdegående og afslappende behandling som består af Massage, Kranio Sakral Teknikker, Laser, Fascie-healing og åndedrættet.

"N-Focus er det sted, hvor du er i fokus og hvor jeg ser på mennesket som en helhed.”

 

Min passion er, at hjælpe mennesker med at få en større kropsbevidsthed.

Opdag og mærk, hvordan det fysiske og psykiske hænger sammen og at kroppen kommunikerer i din hverdag.

 

Siden 1992, har jeg gjort mig mange erfaringer, som har givet mig en indsigt i, hvor unikt kroppen er og alting hænger sammen.

Mit speciale er, at mærke klientens krop igennem musklerne og dens energier. Kroppen fortæller og  viser mig, hvad den har brug for i øjeblikket. Automatisk vil jeg bruge teknikker og metoder, der understøtter kroppens behov for dens videre proces.

Tilbage Massage

 

Jeg observerer og mærker

                                   

Jeg forholder mig neutral og lytter meget på, hvad der bliver sagt af klienten og hvad jeg mærker under behandlingen. Kroppen husker alt og reagerer på hverdagen og livet. Derfor stoler jeg på kroppens reaktioner, både hos klienten og hos mig selv, og giver den behandling som understøtter den fysiske og psykiske del hos klienten bedst muligt, selvom det ikke altid giver mening hos andre fordi det kan være ubevidste ting, der ligger bag. Over noget  tid, vil du kunne se, hvorfor jeg behandler som jeg gør og lære mere om din krop, sind og energier.            

                                                                    Min baggrund      

I 1992 blev jeg uddannet fysiurgisk massør og har igennem årene erfaret, hvor meget krop, sind og energier hænger sammen.

Jeg ser mennesket som en helhed, i både det fysiske og det psykiske. Derfor symptombehandler jeg sjældent, da ømheden eller problemet ofte stammer et helt andet sted fra.

Igennem årene, har jeg taget flere selvudviklings kurser og andre kurser og uddannelser. Det har givet mig et større indblik i, hvordan kroppen, både fysisk og psykisk og energetisk er forbundet med hinanden. Jeg vil blive ved med at lære nye teknikker og viden, for at hjælpe mig selv først og fremmest, og på denne grundlag give mine erfaringer videre.   

Med min baggrund og arbejde, er min interesse, at kunne hjælpe det enkelte menneske i det daglige, for mindre smerter.

Jeg tilbyder dybdegående, smertelindrende og afslappende behandlinger, der er med til at yde ens velvære. 

Der er for mange jeg ser dagligt, som har smerter, ondt i kroppen, er stresset, ofte syg og træt m.m.

Jeg vil kunne hjælpe dem, langt hen ad vejen.

Jeg giver ikke bare en massage, men en behandling, som giver en helhed og det nødvendige hjælp til din krop. 

 

Det sætter ofte nogen indre processer i gang.

Du begynder måske at tage nye beslutninger i hverdagen, som er afgørende for dit velvære og kun kan tages af dig.

Du er med til at få det bedre.

Jeg understøtter din krop, så den kan komme igennem en presset og til tider en svær periode. Et fint samarbejde mellem dig og mig.

Jeg vil ofte anbefale en samtale terapeut som kan give dig værktøjer og hjælpe dig videre på din indre rejse.

bottom of page