
Fascie-behandling
Det er en meget blidt og skånsomt måde at få bearbejdet stramme, ømme og overanstrengte muskler og områder i kroppen på. Det påvirker kroppen positivt, både fysisk og psykisk og er dybdegående. Det foregå på tør hud og med langsomme og forsigtige træk, vrid, skub eller hudfold rulninger som ikke gør ondt. Det føles beroligende, afslappende, smertelindrende og behageligt. Effektivt ved stress, stivhed og ømhed i kroppen.
Vores krop er som én stor dragt af spindelvæv, ligesom spiderman.
Alt er pakket ind i spindelvæv inde i os. Det er fleksibelt, stærkt, smidigt og lidt klæbrigt.
Når du trækker et sted, så strækker alt andet med i samme retning.
Alt har forbindelse til hinanden.
Et stort fibernetværk
Fascievæv, eller også kaldt for bindevævsfibre, er med til at udgøre hele vores opbygning af kroppen.
Alt fra celler, nerver, organer, muskler, knogler og hud er opbygget af fascievæv og forbinder det hele sammen.
Vævet omkring alle organerne, er med til at beskytte og støtte dens funktioner. Bindevævet har direkte forbindelse til hjernehinder, rygmarvshinder og dermed også hele det Kranio Sakrale system.
Et lag i kar- og nervevæggen består af bindevæv, lige sådan laget dybt i huden, hvor hudcellerne bliver dannet, består af væv. Bindevæv er også fedtvæv og er i muskelhinderne. Selv blodet kan opfattes som flydende bindevæv.
Bindevævets funktion har en stor indflydelse på immunforsvarets funktion, idet en del af immunforsvarets celler befinder sig i vævet.
Vævets indre kommunikation
Vi er et stort netværk af fascievæv gennem hele kroppen.
Kroppens indre kommunikation, sker i høj grad gennem fascierne.
Den kan både gå gennem blodet og lymfe eller ved fysiske tryk og træk eller ved elektriske impulser gennem nerverne eller fra celle til celle.
Derfor hænger alting sammen. Når der bliver trykket under foden eller trukket i benene, så kan det mærkes oppe i skuldrene og hovedet.
Derfor virker behandlingen ét sted på kroppen, overalt i kroppen.
Der bliver sat en proces i gang i hele systemet. Både fysisk og psykisk.
Elektrisk signal
Bindevævets evne, som kaldes for den thixotropiske evne til at skifte fra hårdt (holder noget i udstrakt arm) til blødt (skifter bevægelse og stilling) , giver os både en styrke og en elastisk evne - når vi f.eks. løber eller svømmer.
Denne kvalitet som bindevævet har, er mest optimalt når vi er babyer.
Evnen til at skifte fra én tilstand til en anden, bliver mindre i løbet af livet.
Hvis vi bliver udsat for fysisk chok, arvæv eller mangel på bevægelse igennem længere tid, bliver grundsubstansen i vævet hård og mister evnen til at optage vand og evnen til at vende tilbage til en fugtig, blød tilstand.
Stress og negative følelser som irritation, bekymringer og tristhed, udløser nogle hormoner i blodet som påvirker bindevævet negativt.
Disse påvirkninger gør også vævet mere stift.
Ved fasciebehandling, kan man få genoprettet den thixotropiske evne i bindevævet i vidt omfang.
Med et let tryk på et spændt område i bindevævet, skabes der et elektrisk signal, som bevæger sig gennem bindevævet og hen til det sted hvor vævet er tørt og ømt.
Den elektriske energi, hjælper vævet med at genoptage vandmolekyler og derved får genoprettet vævets thixotropiske evne, svarende til ens alder.
Hjernemassage
Når der bliver arbejdet med bindevævet, sker der også en vigtig påvirkning af vores autonome nervesystem.
Det autonome nervesystem er ansvarlig for reguleringen mellem spænding og afslapning i hele kroppen.
Fascie-behandling er meget roligt og med lette og blide tryk og greb.
Dette vil i de fleste tilfælde få nervesystemet til at gå over i parasympatikus som er en tilstand af afspænding og ro.
Når nervesystemet påvirkes, sker der ændringer og reaktioner overalt i organismen. Nogle eksempler kan være: Hormonudskillelse, smertehæmmende stoffer som endorfin og adenosin udløses, motorikken påvirkes, sindstilstand ændres, cellen tilpasser sig de nye udfordringer, stofskifte i cellerne påvirkes, sympatikus dæmpes og dermed stresshormon niveauet sænkes.
I de områder hvor bindevævet er stift og øger modstand, kan der i disse væv være oplagret minder fra fysiske eller følelsesmæssige oplevelser.
Når vi begynder at "rense" og bearbejde de fysiske spændinger i bindevævet, så arbejdes der også på den psykologiske del, der er tilknyttet den fysiske spænding. Igennem denne fysiske oprydning, kan klienten få sin psykologiske fleksibilitet tilbage.
Derfor vil der forekomme begrænset greb og behandling af mindre kropsområder, i forhold til kroppens reaktion.
Tør fascie-behandling på huden
Ved massage, bliver huden æltet med olie. Massørens hånd glider hen over huden og forskyder noget af vævet, med risiko for at de fibre som forbinder vævslaget, vil klæbe vævet mere sammen end godt er. Bindevævet bliver ikke løsnet ordentligt.
Massage er dog smertelindrende og har en psykologisk indvirkning på de ømme steder i kroppen og via sansenerverne i huden.
Selve vævets struktur, hvor sammenklæbningen i fascievævet findes og som udgør denne stramhed og stivhed, findes stadig.
Ved fascie-behandling på tør hud, kan man bedre lave de forskellige greb som løsner sammenklæbninger. De forskellige greb kan være vrid, hudfold rulning og vævs forskydning igennem træk og skub.
Bindevævet ændres ikke ved hurtig påvirkning, da vævet efter noget tid vil finde tilbage til sin oprindelige form og længde.
Derfor kræver det en langsom trækken og skubben af vævet og længere tids behandling, på et enkelt sted. Der er noget væv som reagerer så langsomt, at der først kommer et resultat af behandlingen, efter adskillige timer.
Fascie-behandlingen
er behagelig
og afslappende
Det føles som at kroppen har løbet en maraton, selvom det har været meget blidt og afslappende
Ømme steder
på kroppen, er forsvundet eller lindret meget
Jeg er mere tørstig og træt om aftenen
- og jeg har en bedre søvn.
Du skal hjælpe med langtidsvirkningen
Efter en fascie-behandling vil cellernes funktion være ændret og vævet er mere elastisk. Væsken i celle mellemrummet fornyes og i løbet af få timer vil væskefyldningen i bindevævet forbedres, så det bliver mere spændstigt og elastisk.
Efter behandlingen, har du selv ansvaret for at sikre at behandlingen holder. Det kræver at personen prøver på at ændre sin belastning af kroppen. Prøver på at leve mere sundt, udnytter den større bevægelsesfrihed som behandlingen har givet og vigtigst af alt er at bruge sin krop mere.
Al bevægelse er godt for bindevævet.